23.9.03

HAR I HØRT?!! WEBLOGS OM STRØMSVIGT STRØMSVIGT STRØMSVIGT STRØMSVIGT 

Og som endnu et bevis på webloggens fantastiske demokratiske, progressive, vidensmæssige og nyskabende potentiale kan man nu på de fleste blogs læse at der har været et omfattende regionalt strømsvigt. NEJ!? Det er løgn!!! Tak, weblogs, tak, tak, tak...hvad søren skulle man gøre uden jer.

Men, flere timers pause for de fleste danske weblogs (inkl Uriasposten). Weeeeeeeee.
Go go go, Sverige mere af den slags!

20.9.03

internet internet internet internet internet internet internet internet internet internet internet 

Hvis weblogs er så fede, så radikalt nyskabende, uundværelige og så totalt essentielle..hvorfor er der så ikke flere der har en? Nå ja, fordi det er den progressive ELITE, der har fundet frem til at have en og er med på beatet...nåh ja, helt sikkert, ´elite´......

10.9.03

Kampagne for at få UriasNews væk fra blogbot.... 

tiden da efterhånden være inde! UriasNews fylder dag ud og dag ind blogbot med sine evindelige, fantasiløse klipperier fra diverse nyhedsmedier. Alt lige fra overfaldet på den svenske udenrigsminister til debatter om indvandrere bliver hovedløst postet...hvad er meningen med at genposte nyheder andre steder fra? Skulle det tegne et særligt kritisk billede af samfundet eller en specielt dybdeborende præsentation af kontroversielle debatter? Overhovedet ikke, vi får bare Uriaspostens kedelige personlige sakserier. Lad os gå sammen om at få hans amatøragtige nyhedsklipning væk, væk, væk

(Og forsøg derefter evt. at få almenviljen væk også - han har jo været så FRÆK at skrive negativt om andre blogs. Men Urias-idioten først, folks!)

1.9.03

YEAH! DK GOES BLOGGING! 

De danske aviser har endelig fået øjnene op for hvilken OVERSET, DEMOKRATISK, FORNUFTIG og SOCIAL ting weblogs er! Hold da da op, minder lidt om de mennesker, der histiorisk set altid har været fanatiske fortalere for et fænomen og som dårligt kan gøre andet end at støtte op om fænomenet fordi de selv er en del af det.

Hvad er lige det vilde nye i weblog? Vi har i princippet årevis set dem på dating.dk, scor.dk, jubii-chat osv: folk skriver om sig selv på deres personlige profiler. Som om det at ha en weblog i sig selv skulle være mere PROGRESSIVT, DANNET eller INTERESSANT end at have en fladpandet dating-profil. Weblogs der bidrager til udbredelse af viden, informationer osv, fair nok. Men fri os dog for al den snak om at de personlige private blogs, som der er flest af skulle være så nye, specielle og sunde for "den demokratiske kultur".

Der hvor virkeligheden er ond, grum og afgørende er i det fysiske liv. Dér er der masser af håndgribelige demokratiske problemer som slet ikke lader sig løse ved at en eller anden tilfældig danker beslutter sig for at skrive om sig selv på internettet. Få nogle proportioner med i billedet!

29.8.03

Bevidstløs kopiering af nyheder - weblogging goes mad 

Uriasposten kan sørme surfe nyhedssider. Bravo. Dag ud og dag ind anstrenger han sig for at ´sakse´ nyheder fra andre nyhedsmedier. Istedet for at skrive noget selvstændigt bliver det bare til en automatisk klippe-klistrer af nyheder han synes er spændende og som skulle tegne samle et billede af noget.

Det eneste det tegner et billede af er bare endnu en weblogger, der leger uselvstændig solojournalist og som dermed har en selvskabt lejlighed til at ride sine kæphæste og få livsmening.
Gab.

28.8.03

NYT OM DET NYE FÆNOMEN 

BREAKING NEWS, ATTENTION: Det helt nye kultfænomen, weblogging, spreder sig i Danmark. Flere og flere helt næsten helt almindelige danskere, der er fortrolige med internettet skriver dagligt om stort ("jeg så en film igår") og småt ("jeg er så træt og ked") og de læser med stor og altopslugende interesse alle de andre webloggende danskeres skriverier om stort og småt.

Adspurgt om hvorfor hun blogger svarer en blogger: "fordi det er muligt og fordi det et nyt og spændende fænomen". En anden blogger svarer: "på den måde kan andre jo se hvad jeg laver og går rundt og tænker og det er en fed fornemmelse". En tredje siger: "at almindelige ukendte mennesker nu kan udtrykke deres meninger og fortælle om hvordan verden ser ud fra deres synspunkt er jo noget helt, helt nyt og uhyrligt spændende".

Imens sidder vi mere og mere foran de lysende PC´ere og bliver mere og mere socialt isolerede samtidig med at vi bilder os selv ind at weblogging er en ny, sund, smart og videreudviklende form for social kontakt mellem mennesker.


16.8.03

sådan er der så meget 

God dag, god dejlig dag

This page is powered by Blogger. Isn't yours?